Ørets opbygning og funktion

Øret er vores høreorgan og har tillige betydning for at vi kan holde balancen. Problemer med hørelse og balance er derfor typiske tegn på sygdom i øret.

Øret består af tre dele - det ydre øre, mellemøret og det indre øre.

Det ydre øre består af øremuslingen og en 2,5 cm lang øregang. Øregangen afsluttes med trommehinden, der svinger i takt med lydene omkring os. Er øregangen tilstoppet (eksempelvis af ørevoks) eller fungerer trommehinden ikke (eksempelvis ved en sprængt trommehinde) hører vi derfor dårligt.

Mellemøret består af en knoglekæde, som forbinder trommehinden med det indre øre. Det er denne knoglekæde, som sender lyden videre fra trommehinden til det væskefyldte indre øre. De tre øreknogler i mellemøret kaldes hammeren, ambolten og stigbøjlen. Sygdomme i knoglekæden (eksempelvis otosklerose) viser sig derfor ved nedsat hørelse, idet lyden kun dårligt kan sendes videre.

Fra mellemøret er der en forbindelse – kaldet det eustakiske rør - til næsesvælget. Når vi laver en synkebevægelse åbnes forbindelsen og sikrer dermed samme lufttryk på ydersiden og indersiden af trommehinden. Det er denne forbindelse, vi udnytter under en flyvetur, hvor vi blæser luft ud i mellemøret - man kan ligefrem mærke et ”blop” i øret, når trykket udlignes. Ved forkølelse er slimhinden i næsesvælget så hævet, at det eustakiske rør ikke kan åbne sig ved synkning og dermed nedsættes trommehindens normale svingningsmønster. Det er derfor, at vi hører dårligt, når vi er forkølet.

Det væskefyldte indre øre består af sneglen og buegangene. Inde i sneglen (cochlea) er trommehindens svingninger blevet til lydbølger i sneglens væske, og disse lydbølger påvirker de små hårceller, som er fæstnet til hørenerven. I hårcellerne omdannes lydbølgerne til elektriske signaler, som via hørenerven sendes til hjernen. Sygdomme i sneglens (cochleas) hårceller (eksempelvis støjskader) fører til uklare eller manglende signaler til hørenerven og så hører vi dårligt eller slet ingen ting. Buegangene hjælper os med at holde balancen og sygdomme i buegangene kan derfor føre til svimmelhed og besvær med at holde balancen. Buegange i det indre øre består af en række snoede rør med en tyk væske (endolymfen). Det er væskens bevægelse i buegangene, der omsættes til elektriske signaler som via balancenerven sendes til hjernen. Samarbejdet mellem vores syn, signaler fra muskler og led og buegangenes væskebevægelse gør, at vi kan holde balancen.